Automatisk Ismaskine

Den perfekte maskine til fremstilling af hjemmelavet is

Før valget af ismaskine er det vigtigt at vælge hvilken fremstillingsprocs der ønskes. Ved den traditionelle metode med først at pasteurisere en base-is af mælk, sukker og stabilisator / emulgator er det nødvendigt med enten en separat pasteruseringsmaskine og en ismaskine eller en kombineret maskine som både kan pasteurisere og fryse.

Vælges derimod den moderne metode uden pasteurisering, skal der blot benyttes en frysemaskine.

Til fremstilling af hjemmelavet is er det nødvendigt med en ismaskine, som er velafprøvet med robuste komponenter. Selve ismaskinen består af følgende komponenter:

  • Et vandret frostkammer med et røreværk, som drives af en meget kraftig motor
  • En kraftig kølekompressor
  • Styringssytem af røremotor og kompressor

Selve frostkammeret består af en cylinder, som fryses meget hurtigt og kraftigt til temperaturer helt ned til -35 grader C. Under kraftig omrøring kommer ismassen i kontakt med cylindervæggen, og i løbet af få minutter fryses isen ned til ca. -10 grader C. Det er nødvendigt at røre, imens isen fryses for at undgå iskrystaller og for at opnå en cremet is.

Kølekompressoren afgiver megen varme, som for mindre maskiner kan være luftkølet eller normalt er vandkølet. Da det i Danmar ikke er tilladt at anvende det kolde vand fra vandhanen til køling, bør der monteres en vandkøler som arbejder med køling af vandet i et lukket kredsløb. Varmen afgives fra vandkøleren til luften.​

​Styresystemet bør være digitalt med mulighed for indstilling af forskellige driftsparametre, såsom hårdhed af isen eller frysetid.​

Ved kombinerede maskiner er der øverst en cylinder, hvori isblandingen kan opvarmes under omrøring til 85 grader C. Det er vigtigt nemt at kunne aftappe den varme blanding, således at ismassen kan modnes i en spand i et køleskab. (Nogle maskiner tillader ikke aftapning mens frysekammeret er i brug, på andre er det ikke muligt at komme til at hælde ismassen i frysekammeret mens aftapningshanen fra pasteuriserings delen er monteret). Der kan tilbydes separate pasteuriseringsmaskiner og modningstanke.

Vi leverer alle typer maskiner til fremstilling af is:

Batch-frysere med kapaciteter fra ca. 65 l/time til ca. 135 l/time (baseret på ca 6-10 min pr. batch)

Kombineret pasteuriseringsmaskine - ismaskine med kapaciteter fra ca.65 l/time til ca. 135 l/time

Alle ismaskiner er udstyret med indbygget vandslange for let at kunne rengøre maskinen.​

​Batch frysemaskiner

Kombineret maskine med pasteurisering kammer og frysekammer

Pasteuriserings maskine

En pasteuringsmaskine består af en tank med indbygget røreværk som sørger for konstant bevægelse af ismassen for at opnå den bedste kontakt med cylindervæggen både under opvarmning og afkøling. Selve cylindervæggen er udstyret med varmelegemer og afkøling for først at kunne opvarme mælkebasen til 85 grader C og derefter afkøling til ca 4 grader C. På grund af den megen varme, der skal fjernes er maskinen vandkølet. Kapaciteten er enten på 60 liter eller 120 liter. Maskinen kan også bruges som modningstank. Med automatisk elektronisk styring.

​Pasteuriserings tanke 60 liter og 120 liter

Modningstank

Ved stor produktion vil det være formålstjenligt at lagre den færdige base i op til 24 timer i en modningstank. Her opbevares massen under konstant omrøring og køling indtil brug. Tankkapacitet på 60 liter eller 120 liter.

Modningstanke 2 x 60 liter og 2 x 120 liter